AMK's Løbeskole

Auning Motions Klub gennemfører 1 løbeskole om året. Man mødes i cafeen ved Auning Idræts- og Kulturcenter. Målet er at kunne løbe i 40 minutter efter 12 uger. Der er plads til alle.

Har du lyst til at lære at løbe?

Så vil løbeskolen helt sikkert være noget for dig. AMK holder 1 løbeskole om året. En løbeskole tager 12 uger.

Kontakt os i dag

Når der er løbeskole fungerer det på denne måde: 
Mød op omklædt udenfor Auning Idræts- og Kulturcenter og få en snak med dine kommende løbeinstruktører om, hvad AMK kan tilbyde af træning de næste 12 uger.

I al sin enkelhed går det ud på at vi hjælper dig i gang med at løbe 2-3 gange om ugen, tirsdag og torsdag kl. 18,00 og lørdag kl. 9. Vores træningsprogram tager udgangspunkt i at deltagerne er nybegyndere.

Vi starter med skiftevis at gå og løbe – gradvist øges løbemængden og til sidst vil du efter 12 uger kunne løbe 40 minutter uden pause – såfremt du følger programmet.

Undervejs i programmet gives råd og vejledning om løb af løbeinstruktørerne.

Ny løbeskole starter første tirsdag i marts 2024.

Ingen tilmelding på forhånd. Man møder bare op foran Auning Idræts- og Kulturcenter.
Løbeskolen og medlemskab koster 350 kr.
Er man flere i samme husstand er prisen kun 600 kr.

Vi glæder os til at møde DIG!

Venlig hilsen
Auning Motions Klub

Galleri

Vi har samlet nogle billeder fra tidligere års løbeskoler hos Auning Motionsklub.

Ofte stillede spørgsmål

Vi får ofte spørgsmål om løbeskolen, og har samlet nogle svar her

  • Skal man løbe 3 gange om ugen?

    Nej, men der er størst chance for succes, hvis du løber tre gange om ugen helt eller delvis sammen med løbeskolen. 

  • Må børn deltage?

    Ja, børn under 15 år må gerne, hvis deres forældre eller anden voksen også deltager sammen med barnet.

  • Løber man kun rundt om fodboldbanen?

    Nej. Vi løber slet ikke på fodboldbanen. Vi løber i skoven og på stier og veje.

  • Skal man deltage i opvarmningen?

    Ja – det er en del af programmet!

  • Hvad koster det?

    Prisen for hele forløbet er 350kr per person, eller 600kr for alle i familien med et husstandsmedlemsskab.

  • Hvornår skal man betale?

    Betalingen skal falde senest efter 3. træningsgang

  • Hvornår starter træningen?

    Træningen starter præcist kl. 18.00 tirsdag og torsdag, og kl. 9 om lørdagen, så kom i god tid. 

Har du rettelser eller tilføjelser?

Hjælp os med at blive bedre. Kom gerne med både ris og ros, eller skriv hvis du har spørgsmål til løbeskolen.