Kom og walk eller løb med os!
Auning Motionsklub
Der er noget for næsten alle, uanset hvilken form man er i lige netop nu.

Vi går og løber i flere grupper, så alle har mulighed for at komme på et hold, med det rette tempo.
Man kan frit skifte gruppe alt efter ens aktuelle form.

Løbeskolen
Løbeskolen er for dig, der aldrig har løbet før, eller måske har løbet, men er kommet helt ud af form. På løbeskolen starter vi med at veksle mellem at gå og løbe. Efter 12 uger, kan du løbe 4-7 km på 40 min., hvis du altså kommer 2-3 gange om ugen. Vi gennemfører en løbeskole om året..
Hold A er for dig, der kan løbe 5-6 km. Løbehastigheden ligger fra 6,50 til 8,30 min. pr. km.
Hold B er for dig, der kan løbe 6-7 km. Løbehastigheden ligger fra 6,00 til 7 min. pr. km.
Hold C er for dig, der kan løbe 6-10 km. Løbehastigheden ligger fra 5,15 til 6,00 min. pr. km
På alle holdene gør vi en dyd ud af at hjælpe hinanden igennem ruten. Kommer du lidt bagefter, vil du blive støttet af en anden løber, som følger dit tempo. Dem, på holdet, der løber hurtigst, løber jævnligt tilbage, sådan at holdet følges igennem ruten. Man må meget gerne skifte mellem holdene, hvis man en dag gerne vil løbe kortere eller længere!

Power-walk
Power-walk er for dig, der vil have en bedre kondition og opbygge muskler, sener og knogler.
Du er altid velkommen til at møde op mandag og onsdag kl. 18.
Hold for nye walkere starter hvert år lige efter nytår fra Auning Idræts- og Kulturcenter.
Power-walk er god fortræning til vores Løbeskole.
– Alle er velkomne!

Månedens løbeprogram
Vi glæder os til at byde nye og nuværende walkere og løber velkommen i 2025.
Hvis du har lyst til at prøve at gå eller løbe med os, så skal du bare møde op, så vil vi forsøge at finde det hold, der passer bedst til dig.
Vi går/løber man-, tir-, ons- torsdag kl.18 og løber lørdag kl.9.
HUSK REFLEKSER OG GERNE PANDELAMPE I DEN MØRKE PERIODE